Gå til hovedindhold

Sejlerhuset i Brøndby Strand

Sjov på vand & sjov på land

Indhold

    Sejlerhuset er et tilbud under Ungdoms og Musikskolen for børn og unge i Brøndby Kommune, der er tilknyttet skoler, SFO’er, klubber m.fl. i kommunen. Sejlerhuset ligger på Strandporten 9, 2660 Brøndby Strand.

    Sejlerhusets målsætning er at sikre børn og unge i Brøndby Kommune trygge rammer og fælles oplevelser, der kan skabe samhørighed på tværs af alder, køn og interesser og som giver oplevelsen af fælles ansvar for egen og andres færden i naturen. Formålet er også at tilbyde teoretisk viden og især praktiske aktiviteter til børn og unge for herigennem at skærpe interessen for søsport og give gode oplevelser i naturen.

    Herudover er Sejlerhuset en del af det socialpædagogiske og forebyggende arbejde i Brøndby Kommune for børn og unge med særlige behov.

    I punktform kan Sejlerhusets opgaver listes som følgende:

    •   Give børn og unge tryghed og ansvar for naturen
    •   Arbejde for større sikkerhed til søs og forebygge ulykker
    •   Etablere og fastholde sociale netværk i de rammer, som stedet kan tilbyde
    •   Påtage sig socialpædagogiske opgaver i samarbejde med relevante aktører
    •   Danne rammerne for uddannelsen af medarbejdere i Brøndby Kommune i forhold til husets formål

    Vil du vide mere om Sejlerhuset og hvordan man som institution i Brøndby kommune kan anvende tilbuddet kan du rette henvendelse til Anders Larsen tlf. 30589003 eller Anne-Louise Krogen tlf. 21300147.

    Sejlerhuset

    Strandporten 9
    2660 Brøndby Strand
    Tlf. 21 30 01 47 (Anne-Louise Krogen)
    Tlf. 30 58 90 03 (Anders Larsen)

    Ungdoms- og Musikskolen

    Horsedammen 42
    2605 Brøndby
    Tlf. 43 28 29 10
    musikskolen@brondby.dk
    ungdomsskolen@brondby.dk

    Sidst opdateret: 4. februar 2025