Pleje og tilbud til ældre
Se hvilken hjælp kommunen tilbyder til pensionister og ældre borgere med behov for hjælp og støtte.
Vi tilbyder forskellige former for hjælp og støtte. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Ældreloven - Hvad betyder den for dig som borger?
Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 og har til formål at styrke ældre borgeres ret til selvbestemmelse, tryghed og sammenhæng i hjælpen. I Brøndby Kommune er vi gang med at indføre den nye Ældrelov, og det vil ske løbende over de kommende 2 år, så vi er mål med arbejdet med udgangen af 2027, som anført i lovgivningen.
Loven sætter fokus på, at hjælpen skal tilpasses den enkelte og ydes ud fra den enkeltes behov, ønsker og livssituation, samt ud fra en faglig vurdering fra medarbejderne. Du har ret til medindflydelse på, hvordan din hverdag ser ud – og til at kende dine muligheder og rettigheder.
I Brøndby Kommune tilrettelægger vi vores indsatser ud fra Ældrelovens principper. Det betyder bl.a., at du som borger vil blive tilbudt et forløb, der passer til dit funktionsniveau og støttebehov, og at der vil være fokus på dialog, mål og opfølgning.
Her på siden kan du læse mere om de forskellige forløb og hvad du kan forvente som borger.
Vi tilrettelægger forløbene ud fra din funktionsevne og dit støttebehov. Målet er at skabe en indsats, der understøtter rehabilitering, selvhjulpenhed og livskvalitet. Der findes i alt fem forskellige forløb – herunder ét særligt udredningsforløb, som anvendes ved større ændringer i funktionsniveau, eller når du er ny i hjemmeplejen.
Visitationen bevilger forløbene og har løbende dialog med din hjemmehjælpe for at sikre at du er placeret i det rette pleje- og omsorgsforløb.
Vi tilrettelægger forløbene ud fra din funktionsevne og dit støttebehov. Målet er at skabe en indsats, der understøtter rehabilitering, selvhjulpenhed og livskvalitet. Der findes i alt fem forskellige forløb – herunder ét særligt udredningsforløb, som anvendes ved større ændringer i funktionsniveau, eller når du er ny i hjemmeplejen.
Visitationen bevilger forløbene og har løbende dialog med din hjemmehjælpe for at sikre at du er placeret i det rette pleje- og omsorgsforløb.
Vi udarbejder en besøgsplan, som beskriver dine behov, vaner og præferencer i hverdagen. Den justeres løbende, hvis der sker ændringer. Vi foretager desuden en arbejdspladsvurdering (APV) i dit hjem, når det er nødvendigt, så medarbejderne kan hjælpe dig på en både sikker og forsvarlig måde.
Genoptræning er en mulighed i alle forløb, hvis du har fået en fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, som ikke behandles i forbindelse med en sygehusindlæggelse. Det kan eksempelvis være, hvis du er svækket efter længere tids sengeleje derhjemme på grund af influenza, et fald eller anden sygdom.
Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset indsats, hvor du sammen med personalet arbejder på at genvinde tabt funktionsevne. Målet er, at du opnår det bedst mulige funktionsniveau – gerne det samme som før sygdommen, hvis det er muligt. Genoptræning kan også have til formål at forebygge yderligere svækkelse og mindske behovet for øget hjælp eller indlæggelse.
Genoptræning tilbydes ud fra en faglig vurdering af, at din funktionsevne kan forbedres gennem en målrettet indsats.
Dine behov kan ændre sig – og det tager vi højde for. Alle forløb kan justeres, og hvis der er behov for at skifte til et andet forløb, sker det på baggrund af en faglig vurdering og en ny visitation.
Helhedspleje betyder, at hjælpen bliver planlagt og udført samlet – både den praktiske hjælp, personlig pleje og eventuelt genoptræning. Formålet er at skabe tryghed, kontinuitet og bedre sammenhæng i din hverdag, så du oplever en hjælp, der giver mening og tager udgangspunkt i dine behov og mål.
Hjemmeplejen er organiseret i mindre, tværfaglige teams. Det betyder, at du som borger møder et fast team, der kender dig og dit lokalområde. Teamet består typisk af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, visitator og terapeuter, som samarbejder tæt om at tilrettelægge og justere indsatsen, så den passer bedst muligt til din situation.
Servicebeskrivelsen blev politisk vedtaget den 25. juni 2025 og giver dig som borger information om, hvilken hjælp og støtte du kan forvente at få som led i et pleje- og omsorgsforløb.
I ældreloven forudsættes det, at den fremtidige hjælp bliver leveret ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger som eksempelvis robotstøvsuger eller skærmbesøg. Ligeledes vil Brøndby Kommune eksempelvis gøre brug af underleverandører til tøjvask- og indkøbsordning.
Forebyggelse, rehabilitering og vedligeholdelse af færdigheder tilbydes i alle forløb ud fra en faglig vurdering. Som borger forventes du at deltage og gøre en aktiv indsats for at holde dig i gang og tage ansvar for eget liv.
Medarbejderne i dit hjem bestræber sig på at være i dialog med dig om dine ønsker, vaner og præference i din hverdag, så din hjælp tilpasses dine behov indenfor eksisterende serviceramme.
Se i øvrigt kommunens seniorpolitik
Forløbsbeskrivelse
Du kan blive visiteret til ét af følgende 5 pleje- og omsorgsforløb:
Udredningsforløb
Anvendes, hvis du er ny i hjemmeplejen, eller hvis dit funktionsniveau har ændret sig markant – fx efter en sygehusindlæggelse. Her kortlægger vi sammen dine behov, dit funktionsniveau og dine mål, så vi kan tilbyde den rette indsats. Forløbet er tidsbegrænset og afsluttes, når vi har skabt det nødvendige overblik. Måske er du blevet selvhjulpen og har ikke længere brug for vores hjælp, eller du vil blive visiteret til et af de øvrige forløb.
Forløb 1 – Praktisk støtte
Dette forløb er til dig med lettere funktionsnedsættelser, som har behov for hjælp til praktiske opgaver i hverdagen. Du kan få støtte til fx rengøring, tøjvask og skift af sengetøj. Rengøring udføres som udgangspunkt hver 3. uge på hverdage i dagstimerne. Der ydes ikke personlig pleje i dette forløb.
Forløb 2 – Let personlig pleje og praktisk hjælp
Du har behov for både let personlig hjælp og praktisk støtte, men kan stadig deltage aktivt. Hjælpen kan omfatte støtte til bad, påklædning og servering af måltider. Bad tilbydes som udgangspunkt 2 gange om ugen på hverdage i dagstimerne.
Forløb 3 – Daglig personlig pleje og støtte
Her har du behov for daglig hjælp til både personlig pleje og praktiske opgaver. Hjælpen kan omfatte støtte til bad daglig pleje, toiletbesøg og måltider.
Forløb 4 – Helhedspleje og fuld støtte
For dig med omfattende funktionsnedsættelser, som kræver hjælp til flere eller alle dagligdagens gøremål. Her ydes hjælp med fx personlig pleje, toiletbesøg, forflytninger (med 2 personer og hjælpemidler), støtte under måltider samt praktisk støtte.
Ældre
Bolig til ældre
Er du godkendt til en ældrebolig eller plejebolig, kan du frit vælge en sådan bolig
Hjælp og pleje
Kommunen tilbyder hjælpe og pleje til borgere, der har behov for dette. Her kan du læse om, hvad du kan få hjælp til, og hvordan du ansøger om hjælp og pleje.
Tilbud i hverdagen
Brøndby kommune har flere aktivitetstilbud. Læs mere her om de mulighederne.
Akutteam Brøndby-Hvidovre
Akutteam Brøndby-Hvidovre er et team af sygeplejersker med særlige kompetencer inden for akutsygepleje, der let kan rykke ud til borgerne i Brøndby og Hvidovre og give en tryg og faglig forsvarlig behandling i eget hjem. På den måde undgår man som borger unødvendige hospitalsindlæggelser.
Kontakt Visitationen
Social- og Sundhedsforvaltningen
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
Telefon: 43 28 28 08
E-mail: Visitationen@brondby.dk
Telefontider
Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
Fredag: Kl. 09.00 - 12.00
Hvis du ønsker personligt fremmøde i Visitationen kræver det en forudgående aftale. Du skal aftale fremmødet med det team eller den sagsbehandler i Visitationen, du ønsker et møde med