Gå til hovedindhold

Kommunale parkeringsregler

Sådan må du parkere eller standse på offentlige veje og private fællesveje i Brøndby Kommune.

Indhold

    Regler for standsning og parkering

    I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1 jf. § 92c, stk. 4, har Brøndby Kommune med samtykke fra Københavns Vestegns Politi truffet følgende bestemmelse om parkering på offentlige kommunale veje og på de private fællesveje, hvor kommunen er vejmyndighed:

    §1

    Køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg (lastbiler, busser, autocampere m.v.), påhængskøretøjer (trailer, campingvogne m.v.), motorredskaber og traktorer må i tidsrummet kl.19.00-07.00 kun parkeres, hvor det er tilladt ved særlig afmærkning.
    Stk. 2: Uanset stk. 1 må påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 2.000 kg dog parkeres i indtil 24 timer, med mindre andet er angivet ved afmærkning.

    §2

    Et køretøj hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg kan standses eller parkeres delvist på fortov med en del af køretøjet og højst 2 hjul i køretøjets længderetning, såfremt det ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet i henhold til Færdselslovens § 3.

    §3

    Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse kan der pålægges afgift i medfør af Færdselslovens § 121.

    §4

    Bekendtgørelsen træder i kraft d. 20/05-2014. Samtidigt ophæves den tidligere lokale standsnings- og parkeringsbestemmelse af 1. februar 2007.

    Kontakt

    Vej-teamet

    Teknik- og Miljøforvaltningen

    Brøndby Rådhus
    Park Allé 160
    2605 Brøndby

    Telefon: 43 28 24 46

    E-mail: trafik@brondby.dk

    Åbningstider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 13.00
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Telefontider

    Mandag - onsdag: Kl. 09.00 - 14.30
    Torsdag: Kl. 13.00 - 17.30
    Fredag: Kl. 09.00 - 12.00

    Sidst opdateret: 16. januar 2025